Aktuelt

Torsdagscaféen i Løgstrupgården
19-12-2017

Kig ind i Torsdagscaféen i Løgstrupgården kl.13.30-16

Læs mere



Nyhedsarkiv


Følg os på FB

Grundfortælling

Man siger, at intet menneske er en ø. Alligevel bliver mennesker i Danmark i stigende grad overladt til at klare sig selv. Samfundets krav vokser. Netværk brister. Uligheden og ensomheden følger med. Flere mister fodfæste i livet.
Det er her, Kirkens Korshær træder til. Hver dag møder vi mennesker, der lever på kanten af samfundet - udsatte og sårbare mennesker med svære sociale, psykiske og økonomiske problemer. Misbrug, fattigdom, ensomhed.

Vi møder dem i øjenhøjde, også når de ligger ned, og vi møder dem, også uden krav om forandring. Fordi ethvert menneske er enestående og har umistelig værdi, og fordi vi nægter at acceptere, at menneskers værdi nedskrives til deres evne til at klare sig selv.

I Kirkens Korshær hjælper mennesker hinanden. Vi tilbyder omsorg, nærvær og respekt - et måltid mad, et varmt bad, en samtale. Værdighed og fælleskab. Det ændrer ikke altid på nøden og elendigheden. Men det etablerer små øjeblikke af kontakt, som fylder tilværelsen med mening, forbundethed og livslyst. For de mennesker, vi møder. Og for de mennesker, vi er.
 

Kirkens Korshær er 400 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.